AKTIVITETER

Unik beliggenhed, en kantet form og historisk vingesus er blot nogle af de elementer, der gør Trekroner Fortet til et oplagt sted for helt specielle aktiviteter.

logo
HISTORISK UDSTILLING

I Kasematbygningen findes en permanent udstilling, der fortæller Trekroner Fortets historie, så du på egen hånd kan dykke ned i den spændende fortælling. Udstillingen er gratis.

For mere info, kontakt Hans på trekronerfort@gmail.com

RUNDVISNING

En rundvisning på Trekroner Fortet er en rejse tilbage i tiden. Igennem krig og fred. Gå om bord i søfortets historie, og følg vores guide rundt på øen.

Der er gamle, rustne kanoner og ikke mindst den imponerende kasematbygning. Fra toppen af kasematten er der frit udsyn til Øresund og København.

Med lidt god vilje kan man næsten se Lord Nelson i øjnene.

Kr. 95,- pr. person.

For mere info, kontakt Hans på trekronerfort@gmail.com

SLAGET PÅ TREKRONER

En moderne skattejagt og skarp dyst for voksne og unge. Det gælder om at have paratviden, orienteringssans og godt humør. Kom ud til øen og dyst.

Vi lister rundt i kasematbygningen, og vi forcerer det grønne terræn. Sammenhold og konkurrence går hånd i hånd i jagten på skatten, og der er udsigt til både himmel, havn og præmier.

Kr. 189,- pr. person.

For mere info, kontakt Hans på trekronerfort@gmail.com

FANGERNE PÅ FORTET

Intellekt og fysiske evner mødes i et forfølgelsesløb på steroider for voksne og unge som tør tage en sjov og udfordrende dyst med, og mod, hinanden.

Konkurrencen vindes af det hold som samlet kommer i mål med den bedste besvarelse. Skattemesteren udpeger til slut det vindende hold – og uddeler præmier.

Kr. 289,- pr. person.

For mere info, kontakt Hans på trekronerfort@gmail.com