MØDE OG KONFERENCE

Trekroner Fortet er ideelt til møder og konferencer. De stemningsfyldte udendørs omgivelser, kasematbygningen og de to rødkalkede bygninger giver rig mulighed for at afholde møder, kurser og konferencer af enhver art og størrelse. Mødedeltagerne vil blive budt på gastronomi af høj kvalitet og mulighed for spændende aktiviteter på land og til vands. Beliggenheden er jo fantastisk. Atmosfæren både historisk, rå og afslappet. Og øen har I næsten helt for jer selv. Bliv inspireret af øens beskaffenhed, dens historie og dens fantastiske udsigt til København og Øresund. Oplev roen. Mærk koncentrationen, innovationen og kreativiteten, der nærmest følger automatisk trop fra det øjeblik, I ankommer til Trekroner Fortet. At holde et møde, et teambuildingkursus eller konference herude sender også et stærkt signal til deltagerne om at ville noget anderledes.

 

MØDEFACILITETER

Der findes møde- og festlokaler i forskellige størrelser alt efter behov. I Sønderfløjen findes et mødelokale til 40 personer, 70” LED-skærm, whiteboards, good old flip-over og wifi samt et mødelokale til 16 personer med en 46″ LED-skærm. Vi imødekommer gerne specielle ønsker til udstyr. Alternativt fjerner vi så vidt muligt alt, der bare minder om traditionelt udstyr. Valget er dit! I Nordrefløj findes større lokaler til fx konferencer.

 

EVENTS, AKTIVITETER, TEAMBUILDING, WORKSHOPS, MØDER, KURSER…

…produktlancering, pressemøde, jubilæum eller firmafest? Mulighederne er mange, ligesom varigheden af det enkelte arrangement er variabel. Vi er meget fleksible og opfylder med stor sandsynlighed de fleste af jeres ønsker og krav.

Start fx med en frokost, hold møder og afslut med en middag. Og fortsæt den halve nat med enten flere møder eller hyggeligt samvær med kolleger. Afslut med natmad og en efterfølgende stemningsfuld sejltur hjem – enten i lige linje til Langelinie eller en lidt længere tur med Nyhavn som destinaton. Og kom igen næste dag til morgenmad og fortsæt jeres program.

Et er sikkert, vi står klar i kulissen til at støtte op om et vellykket forløb. Og kokken og hans team kan garantere, at det gastronomiske er på topplan. De vil til enhver tid mene, at alvor og nydelse går hånd i hånd.

Læs også om vores udbud af aktiviteter, som du kan koble på dit møde og/eller arrangement.

 

PS: Uanset omfanget af møder og konference, er det os der står for forplejningen. Det betyder i praksis, at det ikke er muligt blot at leje lokaler på øen.

 

SITE VISIT

Kom til et inspirationsmøde på Trekroner Fortet for at høre mere om muligheder, tidsplaner, praktik og priser. Øen skal opleves ved selvsyn. Og vi har rigtig meget, som vi gerne vil fortælle jer om. Efter nærmere aftale kommer vi og henter jer ved Isbjørnen ved Langelinie. Kontakt os for en aftale om et site visit.