OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Q: Må man selv sejle ud til Trekroner Fortet?

A: Ja! Det er tilladt at sejle ud til Trekroner Fortet i egen båd. Så har du en sejlbåd, motorbåd, kano eller kajak kan du frit sejle herud i vores åbningstider i sommersæsonen 2020:
Maj og juni: lørdag, søndag og helligdage
Juli og august: torsdag, fredag, lørdag og søndag
September: lørdag og søndag

 

Q: Kan jeg lægge til med kajak?

A: Jep. Læg til lige til styrbord for indsejlingen ved caféen. Så er du ikke i vejen for kanalrundfartsbåden, hvilket vil være dit held. Desuden skal du ikke gå mange skridt til en forfriskning på caféen.

 

Q: Må vi holde picnic på øen?

A: Ja. Øen er offentlig. I kan dog ikke indtage jeres medbragte mad i caféeområdet. Men tjek vores café ud her, måske er der noget, der frister.

 

Q: Hvad koster det at sejle til Trekroner?

A: Kr. 100,- for en returbillet med WaterTours fra Isbjørnen ved Langeliniekaj 5. Alle ture skal reserveres og forudbetales. Købte billetter refunderes ikke. Book WaterTours her.

 

Q: Er der toiletter derude?

A: Ja, der er offentlige toiletter, don’t worry.

 

Q: Er der handicaptoilet?

A: Ja, ved caféen.

 

Q: Kan man betale med kort? 

A: Du kan benytte Dankort, Visa Dankort og MobilePay.

 

Q: Kan man bade i Trekroner Fortets havn?

A: Ja, vandet er rent og dejligt. Men en regel, og et godt råd, er: hold jer til cafésiden.

 

Q: Kan vi leje hus og lokaler?

A: Det kan I desværre ikke. Sorry. Det er kun muligt at købe en ’pakkeløsning’.

 

Benyt kontaktformularen under kontakt, hvis du brænder inde med andre spørgsmål, du ikke har fundet svar på her på sitet.